Passivering er ofte det man taler om med rustfrit stål. Det er den sidste, og dermed også afgørende, proces til at genskabe den passivfilm, der hindrer en oxidering i overfladen.
Man kan ikke se en passivering og der er ofte lidt forvirring omkring proces og metoder, hvor der ind imellem forveksles med en bejdsning. Man kan lidt forenklet sige, at en bejdsning, er behandling i overfladen og en passivering er behandling på overfladen.

Selvpassivering. Passivering forudsætter at overfladen er helt ren, som lige efter en bejdsning. En ren rustfri overflade starter med det samme med at passivere sig selv – altså danne et passivlag, der beskytter mod korrosion. Lidt forskelligt hvor man læser, tager det fra en dag til to uger afhængigt af forholdene (luftens iltindhold). 48 timer, er bredt anerkendt, for en komplet selvpassivering.

Det er lidt kemi og fysik og man kan google eller læse nærmere her på dette link:
metal-supply.dk, artikel af Force Technology “hvornår skal man passivere rustfrie anlæg”

Straks-passivering er måske et mere passende navn for den kemiske behandling vi udfører for at lave spontan passivering, hvor det rustfri stål med det samme opnår sin maksimale korrosionsbeskyttelse og bliver “rustfrit” – eller “rustfast”, som er lidt mere sigende.
Under denne passivering fjernes de jernpartikler og andre løse urenheder, der måtte være på overfladen og dannelsen af kromoxidhinden, det nanotynde beskyttende passivlag, sker umiddelbart. Man kan sige at overfladen lukkes efter bejdsningen, hvor jernet er revet af overfladen.

Passiverede maskinbearbejdede emner, uden forudgående bejdsning

Passiveret stort maskinbearbejdet emne, uden forudgående bejdsning

Passiverede støbte emner, efter forudgående let bejdsning

Hos Scanbejds spraypassiverer vi normalt alle rustfri emner, efter bejdsning, som fast efterbehandling. Således er de klar til transport umiddelbart efter bejdsning, spuling og kontrol.
I et mindre kar med 25% salpetersyre, dyppassiverer vi maskinbearbejdede emner og dele, hvor passivering er eneste behandling.

Salpetersyre eller Citronsyre, er de to metoder der bruges til strakspassivering. Lidt mere teori og viden om passivering, samt videre om hvilken metode der er bedst til hvad, kan man læse om på dette link: besttechnologyinc.com/passivation-systems/what-is-passivation/
Salpetersyre-passivering, er nemmest og billigst. Vi synes også det er den bedste. Citronsyren udemærker sig ved at være skånsom for miljø og arbejdsmiljø, særligt ved anvendelse onsite i ikke produktionsmiljøer.

Standarder for passivering, er der flere af, måske fordi der er lidt religion i det, hvor det er så svært at se og måle effekt og resultat. Flyindustrien har deres AMS 2700 og militæret deres QQ-P-35C. ASTM har deres A967, selvom de også har passivering med i A380. I medicinalindustrien, har hver af de større spillere deres helt egen passiveringsstandard. Vi har lavet en oversigt som også ligger i menuen nederst i footeren.
Der er begrænset forskel på de forskellige standarder og hos Scanbejds kan vi selvfølgelig følge dem alle og lave certifikater på efterlevelse af hver af dem.

Emner bejdset og passiveret