Passivering er ofte det man taler om med rustfrit stål. Det er den sidste, og dermed også afgørende, proces til at genskabe den passivfilm, der hindrer en oxidering i overfladen.
Man kan ikke se en passivering og der er ofte lidt forvirring omkring proces og metoder, hvor der ind imellem forveksles med en bejdsning. Man kan lidt forenklet sige, at en bejdsning, er behandling i overfladen og en passivering er behandling på overfladen.

Selvpassivering. Passivering forudsætter at overfladen er helt ren, som lige efter en bejdsning. En ren rustfri overflade starter med det samme med at passivere sig selv – altså danne et passivlag, der beskytter mod korrosion. Lidt forskelligt hvor man læser, tager det fra en dag til to uger afhængigt af forholdene (luftens iltindhold). 48 timer, er bredt anerkendt, for en komplet selvpassivering.

Det er lidt kemi og fysik og man kan google eller læse nærmere her på dette link:
metal-supply.dk, artikel af Force Technology “hvornår skal man passivere rustfrie anlæg”

Straks-passivering er måske et mere passende navn for den kemiske behandling vi udfører for at lave spontan passivering, hvor det rustfri stål med det samme opnår sin maksimale korrosionsbeskyttelse og bliver “rustfrit” – eller “rustfast”, som er lidt mere sigende.
Under denne passivering fjernes de jernpartikler og andre løse urenheder, der måtte være på overfladen og dannelsen af kromoxidhinden, det nanotynde beskyttende passivlag, sker umiddelbart. Man kan sige at overfladen lukkes efter bejdsningen, hvor jernet er revet af overfladen.

Passiverede maskinbearbejdede emner, uden forudgående bejdsning

Passiveret stort maskinbearbejdet emne, uden forudgående bejdsning